Firmaprofil

Fiskehuset Hornbæks firmaprofil.

Fiskehuset ejes af Adelaide Midjord siden 2003 og var før ansat fra 1996.

 

Vi kan tilbyde et stort udvalg af friske fisk, skaldyr, vildt ( i sæsonen), friske røgvarer fra Fr. værk Røgeri , sild og en række hjemmelavede salater. Vi er især kendt for vores lækre hjemmelavet krabbesalat og nok de bedste hjemmelavede fiskefrikadeller på hele Sjælland.

Efter ombygningen fra okt. 2014 - april 2015, hvor butikken er blevet tre gange større, har vi også fået egen røg ovn og har også udvidet sortimentet med lækre tapas anretninger.

Hver morgen køber vi ind på fiskeauktionen i Gilleleje og får også hver dag friske lokale fisk fra fisketorvet i København.

 

Om sommeren er der altid levende danske, såvel som canadiske hummere, som vi gerne både koger og flækker, så de er lige klar til servering. De er altid velkommen til at ringe og bestille, eller kom og udvælge den hummer de vil have. Både danske og franske østers vil næsten altid være at finde i vores store velassorterede disk. I sæsonen har vi altid levende fjordrejer og vi håndpiller selv, endvidere har vi både levende danske og armenske krebs.

 

"Køkkenlugen" holder åben hele sommeren og som noget nyt kan man også sidde indenfor og spise sin mad og nyde den flotte udsigt ud over havnebassinet i " Cafe Havnekontoret ". Her er der et stort udvalg i varme og kolde retter. F. eks. 2 hjemmelavede fiskefrikadeller med rugbrød, Varm røget laks med sauce verte, salat og flute, indbagte rejer med hvidløgsdressing, lakseroulade på sprød salat med sauce verte, fiskefilet med pommes frites osv.....

 

Jul og nytår disker vi op med alverdens lækkerier, som f. eks. friskskårne rødspættefileter, røget ål, salater og alt hvad der hører julen til. Nytårsaften har vi vores populære nytårsbuffet med bla. ½ friskkogt hummer og andre lækre skaldyr. En masse levende og kogte hummere, østers, torsk, laks, caviar m. m.

 

 

Copyright © Fiskehuset Hornbæk V'Adelaide Midjord Havnevej 32 DK-3100 Hornbæk TLF 49700437